Julen 2014
Mye har blitt endret i år på Leinstrand. Utsikten vi kunne skryte slik av i forrige julekort, er blitt erstattet av en grå vegg til Felleskjøpets nye lagerbygg, som er nå endelig ferdig. Men veien til Heimdal er langt fra ferdig, hele dalen endres for hver dag som går, og danner en spennende ramme til mange våre gjøremål som krever kjøring. Vi kan aldri vite hvor veien går, eller om vi klarer å passere denne enorme byggeplassen.
Den snøfrie vinteren innbød ikke til så mange skiturer i nærområdet. Vi har isteden valgt å reise bort så ofte som mulig, og lot skiene ligge i fred. I påskeferien besøkte vi mange av Nord-Irlands fantastisk fine steder, som har også dukket opp i tv-serien «Game of Thrones». Som «Dark Hedges» – denne forheksede alléen er rammen for årets julekort. Vi kan lykkelig meddele at vi har til slutt klart å slippe unna den med liv og helse i behold. J
I mai utforsket vi området rundt omkring Hastings, en meget pen og pyntelig del av Sør-England. Men når noe der er i uorden, eller lagt i ruiner, så var det Vikingene som gjorde det for 1000 år siden.
Sommeren tilbrakte vi i all hovedsak i Norge. Første aktivitet var vikingmarkedet i Djupvika, mens et slektstevne i Finnmark var sommerens aller største begivenhet. På veien dit gjennom Finland fikk Gunnar trø gamle trakter fra sine ungdomsår hos tante Ethel i Kokkola. Tusen takk for den utrolige gjestfriheten vi ble møtt med!
Vi tilbrakte et par fine uker med slekt og familie fra inn og utland i et heterammet Finnmark, med temperaturer på over 30 grader. Vi rakk å se mye av Finnmark denne gangen – fra Hamningberg i øst, Nordkapp i nord til Hammerfest i vest. Det ble også litt tid til fisking og bading i Fransvatnet, etter at vi hadde kjempet oss gjennom mygg og lauvmakk.
Tilbake i Trøndelag ventet vi Sonjas foreldre på besøk. Som del av deres 50-års bryllupsgave, hadde vi invitert til rorbuferie i Kristiansund. På en fisketur med skøyte til øya Grip kunne Sonja glede seg over å fange den aller største fisken, en skikkelig storsei, som på nåværende tidspunkt er taksert til minst 15kg, med økende trend. Nakkestykket alene var i alle fall middag nok for 4 personer – i 2 dager.
Ellers har det vært mange turer ned til Europa for de fleste i familien, bl.a. til Provence, Roma, Brugge og Krakow. Julefeiringen er som vanlig lagt til Brno, med hyttetur med vennegjengen frem til nyttår.
Jobbmessig er det status quo. Gunnar sitt firma har overlevd sitt første år, om enn med noen færre eiere etter hvert. Fritiden går med til å omdanne grunnstoffer til prosjektiler, som resirkuleres på skytebaner rundt i Trøndelag. Sonja underviser fortsatt på Skjetlein vgs., som endelig etter 3 år har endret status fra en byggeplass til skole. Det er et håp at det med det blir mindre flytting av klasserom fremover.
Daniel går i 6.klasse på Nypvang skole, og han spiller fortsatt piano og er med i Nidarosdomens Guttekor. I år er han kommet med på plakaten for julekonserter i Nidarosdomen, selv om han ikke selv rekker å bli med. Han var i sommer med på en tøff speiderleir i det tsjekkiske høylandet. Han liker også å skyte med pil og bue, og er ofte med Sonja og Helen på skyteøvelser, og hjelper ivrig med å lage nye piler på pilverksteder.
Helen har fullført siste år på vgs. Karakterene var som alltid helt på topp. Fra i høst studerer hun kunsthistorie ved NTNU. Hun spiller fremdeles fiolin med gruppen Folkens, og fikk også prøvd seg på å danse Irish Step. Og hun kan fra i år skryte av sin første tatovering.
Nå gjøres de siste forberedelse for Julefeiringen her i Brno. Toppen fra en stor svartfuru har inntatt stua, med bestefar og Daniel som ansvarlige for å gjøre den om til juletre. Karpen er i år vekslet ut med norsk laks. Og vinen venter nå på oss i vinkjelleren, som står for tur å besøke.
Da gjenstår det å ønske alle vel overstått Jul og et Godt Nytt år.
Vánoce 2014
V letošním roce se naše blízké okolí neustále měnilo, a vše bylo a je neustále rozkopané. Výhled, kterým jsme se mohli chlubit na loňském PFku, byl letos nahrazen šedou zdí právě dokončeného zemědělského skladu. Přibyly nové domy, vyměňovalo se vodovodní potrubí. A naše nejdůležitější komunikace – silnice do Heimdalu a vlastně i celé údolí se změnilo na obrovské staveniště, takže nikdy nevíme kudy, a jestli vůbec jím projedeme.
Letošní zima bez sněhu příliš nelákala k výletům do okolí, takže jsme nechali lyže v klidu odpočívat, a raději jezdili po světe. Velikonoce jsme strávili v severním Irsku, které je překvapivě rozmanité, veselé a plné nádherných míst. Jedno z nich – čarovná stromová alej „Dark Hedges“ se nejenom objevilo v televizním seriálu „Hra o trůny“, ale i na našem PFku. Na něm můžete vidět že odsud nebylo jednoduché uniknout živí a zdraví, ale nakonec se nám to úspěšně podařilo J
V květnu jsme důkladně prozkoumali oblast okolo Hastings, krásné a značně načančané části jižní Anglie. Pokud tam vůbec je něco v nepořádku či v troskách, tak to zničili Vikingové už před 1000 lety.
Léto jsme strávili převážně v Norsku. První velkou akcí byly vikingské trhy, kde se Helen i Soňa již tradičně účastní organizování střílení z luku s Nidaros Håndbuelag. Největší letní akcí se stalo rodinné setkání ve Finnmark, kde jsme strávili pár krásných týdnů s mnoha příbuznými z cele Skandinávie při neuvěřitelných teplotách nad 30*C. Cestou se nám podařilo prozkoumat velkou část Skandinávie kterou jsme ještě neviděli – stále ještě rostoucí švédské pobřeží Höga Kusten a finský archipelag Kvarken. Stihli jsme i navštívit arktické město Vardø, skvěle zamlžený Nordkapp a rodinnou chajdu na viddě, kam jsme se museli probojovávat hejny obřích komárů a miliony zelených píďalek.
Po návratu do Trøndelag jsme spolu se Soninými rodiči navštívili oblast Kristiansundu. Na rybářském výletě k velmi zvláštnímu ostrůvku Grip Soňa ulovila svou zatím největší rybu, která je v současné době odhadována na min. 15 kg, a stale ještě roste.
Později jsme stihli jednotlivě několik výletů do Evropy, včetně Provence, Říma, Brugg a Krakova. Vánoce slavíme jako obvykle v Brně u dědy a babičky, a Silvestr s přáteli na Vysočině.
Gunnarova firma přežila svůj první samostatný rok, postupně se však zmenšuje počet vlastníků. Gunnar svůj volný čas tráví shromaždováním a přeměnou různých těžkých kovů na projektily různých ráží, které pak recykluje na střelnicích v Trøndelag. V garáži teď máme odhadem aspoň tunu olova, a ve sklepě jakbysmet. Soňa učí stále na Střední škole v Skjetleinu, která konečně po 3 letech přestala být staveništěm, takže Soňa velmi doufá, že už nebude muset znovu (asi už po páté) stěhovat všechny dílny a sklady výtvarné výchovy někam jinam.
Daniel už je letos v 6. třídě, a ve volnem čase zpívá v Nidarosském chlapeckém sboru. Také ho baví střílet z luku, a pomáhá holkám vyrábět jednou za měsíc nové šípy, kterých se při střelbě stále nějak nedostává.
Helen loni dokončila střední školu s jako vždy skvělými známkami. Od podzimu studuje dějiny umění na univerzitě v Trondheimu. Stále hraje na housle se skupinou Folkens, a letos i stihla tančit irský step. A od letoška se chlubí svým prvním tetováním.
Takže už zbývá jenom popřát všem: Pěkný Nový rok!