Julen 2019
Så var tiden igjen kommet for årets julebrev. Eller tiden har vel egentlig gått, siden jeg sitter her på julaften og fabulerer på teksten som skal sendes med årets julehilsen, og vet at det ikke kommer fram før året har endt.
Bildet på forsiden stammer fra vår påskeferie i Skottland, hvor vi speidet etter Nessie i Loch Ness. Vi var ivrige etter å få beskue den, mens Gunnar var vel heller mest spent på om de serverte Nessie-filet på nærmeste restaurant. Også han måtte bare nøye seg med fish&chips. Selve Nessie ble først observert utenfor akvariet i Vladivostok i sommer, da Sonja og Gunnar var på tur gjennom Sibir.
Daniel har startet sitt første år på Heimdal vgs. på elektrofag. Han er også gammel nok til å starte på sin utdanning som sjåfør, og har fått gjennomført Trafikalt grunnkurs. Dermed må vi foreldre påta oss risken med å dra ut i trafikken med vår yngste bak rattet. Så langt har det gått helt fint, men så han har jo ennå ikke blitt satt på alle utfordringene som trondheimstrafikken byr på. På fritiden som ikke benyttes til dataspill, er han på skytebanen og trener eller konkurrerer. I mars som deltager i NM Luftpistol i Selbu. I sommer som deltager i NM Feltpistol og NM Spesialfelt i Buskerud, hvor han ble norgesmester i Spesialpistol, og tok en sølv og en bronse i de andre øvelsene. Klubben vår har dermed fått sin første norgesmester. Han har også fått tid til å ta et dommerkurs for pistol, og kan tituleres med nasjonal dommer i pistol. Det følger nok noen ekstra oppgaver med den tittelen.
Helen har valgt et nytt navn, og heter nå Theodor. Han har blitt helt selvstendig i løpet av våren, og flyttet inn i egen leilighet sammen med to venner. Han bor på andre siden av byen, og det blir da ikke så veldig mye vi ser til hverandre. Han har også vært så heldig å få seg en fast jobb som resepsjonist hos Thon Hotell, etter å ha vært ekstrahjelp på Lian Restaurant og sommerhjelp på Flakk Camping. Han nyter voksenlivet mer enn han trodde han skulle, men merker nok også at det ikke blir så mye tid til overs for å tegne som før. Kalenderen for 2020 ble heldigvis ferdig i tide i år også.
Sonja har for tiden det som må kalles et friår. Den pågående skolereformen har fjernet alle kreative fagene fra den videregående skolen, dvs. de fleste fagene hun underviste i, så hun er nå på jakt etter nye utfordringer. Alle tips om interessante jobber blir mottatt med en stor takk 😊 Hun fyller tiden med å reise mye, planen hennes er å se hele verden før den forsvinner under enorme horder av andre turister.
Gunnar jobber fortsatt fra sitt hjemmekontor. Nå i desember ble de siste serverne flyttet ut fra bunkersen i Industriveien. En lang epoke som leietaker i bygget er dermed historie. Firmaet vårt var leietaker også under den store ombyggingen som ble gjort i bygget for 7-8 år siden, og var med det «urinnvånerne» der i huset. Han har for øvrig valgt å bli pensjonist, men bare på halvtid. Riktignok blir det ikke så mye pensjonisttering, men håpet er jo der fortsatt om å kunne ta det litt mere med ro, og bruke mere tid på morsomme ting som pistolskyting, som han tror en pensjonist pleier å gjøre.
I år måtte vi litt ufrivillig foreta store forandringen i hagen. Vår store nabo i øst, Felleskjøpet, har under utbyggingen av sine utearealer funnet ut at eiendomsgrensen er ikke der hvor alle trodde den skulle være. Det visste seg at hagehytta som Daniel bygget i fjor står delvis på deres side av grensen, og vi måtte flytte den nærmere huset. Heldigvis stilte de med noen store maskiner, så hytta var flyttet på et blunk . De har også fjernet flere kubikkmeter av jordvollen, og erstattet den med 2,5 m høy vegg. Det føles litt som at den tyske muren var flyttet til Leinstrand, men hagen er nå slett og fin.
Julen feires tradisjonen tro i Brno. Her er en grønn jul i år, og sola skinner på juletreet. Det blir fisk som julemiddag. Det pleide å være karpe. Siste årene har det vært laks eller kveite, som er mye enklere å spise. I år blir det lettsaltet uer.
Da gjenstår det bare å ønske en vel overstått jul, og et fredfylt nytt år.
Vánoce 2019
Letošní PF‘ko je již tradičně dokončováno ve vánočním spěchu a mumraji. Vybrat vhodnou fotku nebyl tentokrát problém, protože z mých letošních 23.322 fotografií pouze jediná zobrazuje celou rodinu. Je to přirozené, děti už přestávají být dětmi a mají vlastní zájmy a aktivity. Tato unikátní fotka pochází z velikonoční dovolené ve Skotsku, kam jsme jeli pozorovat velmi vzácné zástupce živočišné říše. Některé jsme objevili hned, jako třeba kelpies (kelpíky?), ale jiní se ne a ne ukázat. Ale chápu je, asi se doslechli jak se Gunnar v okolních restauracích dožaduje stejku z Lochnesky. Skončil vždy u fish & chips. Nesii jsme nakonec objevili až při našem letním putování Sibiří, našla si tam poklidné místečko u Vladivostockého oceanária.
Oproti loňskému roku, který byl ve znamení velkých změn v našem okolí se toho v tomto roce naštěstí příliš nedělo. Za zmínku snad jenom stojí lehce nedobrovolné úpravy zahrady. Náš velký soused na východě, Felleskjøpet, začal budovat mocnou ohradu okolo svých pozemků. Přitom zjistili, že pozemková hranice byla posledních 33 let spatně vyznačená, a že má správně procházet přesně prostředkem zahradního domku, který Daniel před 2 lety postavil. Vyvstala nutnost tento urychleně přesunout blíže k domu. Naštěstí přijeli na pomoc mocnými stroji, takže domeček byl přemístěn během chvíle. Přitom stihli i nahradit hraniční val 2,5 m vysokou ohradou. Vypadá sice jako nová berlínská zeď, ale zahrádka je teď krásně placatá a urovnaná.
Daniel letos zahájil svůj první rok na elektro oboru v SŠ Heimdal. Také se začal věnovat získání řidičského průkazu. Po ukončení povinného dopravního kurzu obdržel povolení ke cvičnému ježdění, takže my rodiče musíme opět riskovat jak auto tak duševní zdraví v městském provozu s naším nejmladším za volantem. Ve zbylém volném čase nevyužitém ke hraní počítačových her je Daniel na střelnici, kde trénuje nebo soutěží. Letos v létě v Buskerudu se mu podařilo zvítězit v mistrovství Norska ve střílení z pistole v kategorii field, a v dalších kategoriích získal stříbro a bronz. Místní pistolový klub tak získal prvního mistra Norska. Kromě tohoto všeho stihl i úspěšně absolvovat kurs pro rozhodčí, a tudíž teď může dělat sudího i na národních soutěžích.
Helen má od letoška nové jméno – Theodor. Na jaře se zcela osamostatnil a společně se 2 přáteli se přestěhoval do podnájmu blízko centra Trondheimu. Také měl to štěstí, že získal trvalou práci jako recepční v hotelu Thon, po kratších pracovních úvazcích v restauraci Lian a ve Flakk Camping. Sice má teď méně času na kreslení než dříve, ale jinak zvládá všechno mnohem lépe než čekal. I krásný kalendář pro rok 2020 stihl dokončit včas.
Soňa se v uplynulém roce více méně jenom flákala po světě, protože probíhající školní reforma odstranila ze středních škol v jejím okolí všechny estetické předměty které vyučovala. Zůstaly jí jen „malé“ předměty jako biologie, chemie a zemědělské obory, takže je teď bez práce a nadšeně vítá jakékoli tipy na zajímavou práci kdekoliv ve světě.
Gunnar stále pracuje ze své domácí kanceláře, ale už jen na půl úvazku. Rozhodl se letos stát se polovičním důchodcem, protože doufá, že mu tak zbude více času na střelbu z pistolí. Je přesvědčen, že právě střelba je činnost, kterou všichni senioři mají tendenci dělat pokud jim zbývá volný čas. Jemu ho ale moc nezbývá, protože mu ho polyká náročný projekt likvidace firemních serverů a přesunu všech dokumentů a databází do jakéhosi mraku (do cloudu).
Vánoce slavíme jako tradičně v Brně. Na vánoční večeři teď připravujeme rybu; ne kapra, ale nasoleného okouníka z řádu ryb ropušnicotvárních. Aneb jak to Google přeložil neznaje slova okouník: „Letos to bude lehce osolené“.
Přejeme všem krásné vánoční svátky a šťastný nový rok!