Julen 2012
Om ikke Mayadommedagen har forpurret denne postforsendelsen, så sitter du nå og leser årsberetningen fra oss på Klett.
Vinteren 2012 begynte brått, som om den også hadde fått det travelt med å vise seg fram i tide. Oktober kom med masse snø og kaos på alle veier. Helen som har begynt å øvelseskjøre, fikk prøve seg litt på vinterkjøring de dagene hvor ikke alle bilene sto i samme kø. Hun merker på mange måter at barndomstiden snart er slutt. Som når hun til sin store skrekk fikk brev fra banken med beskjed om hun snart er myndig, og selv må styre sine egne penger. Det liker hun dårlig, selv om hun faktisk begynner å tjene en slant på ting hun tegner, maler og skriver. På Steinerskolen har hun det i alle fall fortsatt supert.
Daniel går i 4. klasse på Nypvang skole. Han øver også fortsatt med Nidarosdomen aspirantkor. Det trives han med, og reiser til og fra byen med buss alene. Han har deltatt på flere konserter, og på den måten har også pappa deltatt på sin første gudstjeneste i Nidarosdomen! Rett etter juleferien skal Daniel tilbringe en og halv måned på skole i Brno. Da blir det nok mer lekselesing og mye mindre data, kjenner vi bestefar rett. Men alt dette klarer han sikkert like lett som den tøffe treukers sommerleiren i telt, uten strøm, data og alskens moderne duppeditter.
Både Sonja og Gunnar har hatt sin arbeidsplass på en byggeplass hele året. På Skjetlein skjer det en metamorfose av hele skoleanlegget, så omgivelsene der er ikke like idylliske som vanlig. Det er nå mer køkjøring gjennom åkrene rundt skolen enn i Trondheim når det kommer nysnø på veier. Sonja opplever daglig et kaos av skolebusser, melkebiler, anleggsmaskiner og fortvilte lærere som sirkulerer på jakt etter en ledig parkeringsplass, hvor bilen ikke synker for dypt i gjørmehavet. Vi har jo ikke blitt helt avvent med regnvær her i Trøndelag i år heller. Tvert imot, det regnet så mye i år, at hagen vår har nesten forvandlet seg til den opprinnelige biotopen den var en gang – myr. Det har heller ikke hjulpet at ivrige rørleggere har gravd den opp igjen, for tredje gang på noen få år.
Gunnar har i mange år jobbet i Melbyebygget, som har stått standhaftig i mot alle former for moderniseringer siden -70 tallet. Nå har metamorfosen også herjet i dette landskapet, og omgivelsene er nå preget av frosset glass og buede vegger. Nå går han daglig seg bort på vei til kaffetrakteren, men håper vel å venne seg til alt dette hypermoderne før alderen begynner å vise sine tegn.
Påskeferien ble tilbrakt i Finnmark, som jo bare er en liten biltur unna Trondheim. Der fikk vi oppleve scooterturer i både strålende påskesol og ruskete vinterstorm. Sommerferien ble også lagt til Norge. Men siden det er altfor enkelt å kjøre til Lofoten fra Klett, flyttet vi heller startpunktet til Budapest. Etter å ha tint våre trønderkalde kropper i Budapests gamle Spa, tok vi med våre tsjekkiske reisevenner og kjørte 3.000 km til et av Lofotens ytterste fiskevær. Å bo i Nusfjords ærverdige væreiergård omringet av gamle rorbuer var som å reise minst 100 år tilbake i tid, mens vårt besøk på Vikingrfestivalen på Borg brakte oss nesten 1000 år tilbake. Der ble hele familien inspirert av omgivelsene, så nå går det i bueskyting.
Noen av oss har hatt tid til enda flere reiser. I vinterferien har Sonja og Daniel utforsket flere steder i Tyrkia, i sommer var de og Helen flere uker i sommervarme Tsjekkia (med en avkjølende avstikker til Londons travle uteliv og musikaler), og høstferien bydde på en fargerik tur til Skottland.
Byggverket som er på julekortet finnes på Vestvågøy i Lofoten J.
Vánoce 2012
Pokud si teď v poklidu čteš, jak se letos dařilo Olaussenovic rodince, tak to znamená, že se svět bezproblémově překulil do nového období mayského kalendáře, a očekávaná apokalypsa se nekonala. Pokud se za ni ovšem nedá vydávat letošní zima, která brutálně začala už během října spoustou sněhu, který ač předpověděn, přesto i letos způsobil úplný chaos na všech silnicích. Helen, která se stále cvičí v řízení auta, si tak nechtěně zkusila i ježdění na sněhu a ledu.
Nechtěny k ní přicházejí i mnohé známky toho, že období dospělosti se rychle blíží. Třeba když dostala dopis z banky, která jí nabízela řešení, jak se může sama začít starat o své finance. To se jí ani trochu nezamlouvalo, přestože si už sama tu a tam něco vydělá psaním, kreslením a malováním. Pořád se také nemůže rozhodnout, co chce dělat dál, a tak je celá šťastná, že jí ještě zbývá rok a půl ve Waldorfské škole, kde se jí velice líbí.
Daniel už chodí do 4. třídy v Nypvang, ale teď se chystá na to, že bude měsíc a půl chodit do školy v Brně Líšni. Změna to pro něj bude asi veliká. Pokud totiž známe dědečka dobře, tak bude Daniel muset častěji opustit svůj milovaný počítač, a místo her se věnovat domácím úkolům. Ale on to určitě zvládne hravě, stejně jako v létě zvládl 3 týdny na táboře v Pusté Rybné, kde všichni mluvili jenom česky nebo latinsky.
Soňa se celým rokem 2012 prokulhala. Sice už během ledna odhodila berle, ale kulhání se zlepšilo až po operaci v listopadu. A to ji ještě čeká jedna menší operace kotníku v únoru. Ještě že se její zaměstnavatel stará o to, aby co nejvíc trénovala. SZŠ Skjetlein se totiž letos změnil na obrovské staveniště, škola se staví nová, a vyučování probíhá v různých kůlničkách a sklepeních okolo. Vzdálenosti mezi jednotlivými třídami jsou až půl km, takže všichni učitelé se letos opravdu naběhají. Nebo se spíš brodí bahnem, protože vytrvalý déšť nepřestal padat ani letos. Právě naopak, takže náš dobře zalévaný dům se zelená ze všech stran mechem, zatímco zahrada se pozvolna mění ve svůj původní biotop – bažinu. To, že ji instalatéři už potřetí za pár let úplně rozkopali ji také zvlášť nezkrášlilo.
Budova, ve které pracuje Gunnar, a která už od 70. let vzdorovala všem pokusům o zmodernizování, se letos také proměnila ve staveniště. Mění se tam úplně všechno tak rychle, že Gunnar každý den řeší jak se dostat ke kávovaru, a potom jak nezabloudit cestou zpátky k počítačům. Ale už jim tam přestalo mrznout a foukat, tak už na „tu modernu“ hledí pozitivněji.
Velikonoce jsme společně strávili na severu ve Finnmark. Počasí se nám neustále měnilo z krásného slunečného na zimní vichřice a sněžení, ale i tak jsme stihli pár výletů na lyžích a sněžných skútrech.
Letní dovolenou jsme také naplánovali v Norsku, ale protože nám cesta z Klett na Lofoty připadla příliš krátká, začali jsme pro jistotu už v Budapešti, kde jsme si byli prohřát naše prochladlá těla v teplých lázních.
Helen odtud odletěla do Kristiansandu na setkání mladých literátů, a pak se k nám přidala v Trondheimu. My ostatní jsme vyrazili autem na sever, v Brně se přidali ke zbytku výpravy, co odtud už ve 3 autech pokračovala 3.000 km do Nusfjordu, úplně nejzastrčenějšího koutu na Lofotech, kde se čas zastavil před nejméně 100 lety. Ještě dál zpátky v čase jsme se dostali při návštĕvĕ vikingského festivalu v Borgu. Tam nás uchvátily krásné historické luky. Od té doby trénujeme střelbu z luku.
Ještě jsme letos stihli pár kratších cest – na podzim do Skotska, bez toho že by se nám tam podařilo vyfotografovat Lochnesku, a na jaře do jižního Turecka. Stavba z letošního PF‘ka se nachází na Vestvågøy (Lofoty).